Susette Holten

København 1863–1937 København

Da Susette Cathrine Holten, født Skovgaard, kom til verden i 1863, blev hun så at sige født ind i kunstens verden. Hendes far var den kendte Guldaldermaler og professor ved Kunstakademiet i København P. C. Skovgaard (1817–1875), og hendes brødre var kunstnerne Joakim (1856–1933) og Niels Skovgaard (1858–1938)der begge udførte en lang række offentlige udsmykninger. Som sin far og brødre ville Holten også være kunstner. Endnu havde kvinder ikke adgang til Kunstakademiet, og hun modtog derfor privatundervisning af bl.a. Carl Thomsen (1847–1912) og Laurits Tuxen (1853–1927). I 1885 debuterede hun på Charlottenborg hvor hun udstillede igen i 1886. I 1891 var hun med til at grundlægge Den frie Udstilling som et alternativ til de censurerede og mere konservative udstillinger på Charlottenborg, og det var primært her hun de efterfølgende år udfoldede sin udstillingsvirksomhed. I 1895 stod hun centralt i arbejdet med Kvindernes Udstilling, hvor hun var kunstnerisk leder. Holtens talent gik i mange retninger og hendes virke omfatter grafiske opgaver som; plakater, illustrationer og vignetter til skulpturel og brugspræget keramik, møbler, forlæg til vævning og broderi samt naturligvis maleri.

Jacob Helbo Jensen

Opstilling med roser

Stillleben mit Rosen

1928 | Olie på papir og pap, 48,6 x 31,2 cm | Foto: Ole Akhøj

Susette Holten var datter af guldaldermaler og, professor ved kunstakademiet i København P.C. Skovgaard (1817–1875), og hendes brødre var malerne Joakim (1856–1933) og Niels Skovgaard (1858–1938) – hun kom altså ud af en i Danmark etableret kunstnerisk familie. Susette Holten har været sig sin kunstneriske arv bevidst og således er værket her signeret med den omstændelige signatur: SCHfS ”Susette Cathrine Holten født Skovgaard”. Suffikset ”født Skovgaard” fastholdt hun livet igennem som en opretholdelse af den tilknytning og identifikationen med den kunstnerslægt, hun var født ind i.

Malerier af blomster var især udbredt blandt periodens kvindelige kunstnere, idet man mente at der var tale om et acceptabelt og umiddelbart ukontroversielt motiv, der kunne understrege det kønne og det feminine – og dog. Således blev nogle af Lovis Corinths (1858–1925) blomsterbilleder i 1930’erne erklæret entartet af nazisterne, der var dog ikke tale om at motivet var kontroversielt men selve måden de var blevet malet på.

Jacob Helbo Jensen