Peder Severin Krøyer

Stavanger 1851–1909 Skagen

Peder Severin Krøyer var født i Stavanger, men voksede op i København hos zoologen Henrik Nikolaj Krøyer, der var gift med moderens søster. Allerede fra 1860 fik han male- og tegneundervisning, først på Teknisk Institut, der var ledet af Frederik Ferdinand Helsted, og fra 1864 til 1870 på Kunstakademiet. I 1871 udstillede han første gang på Charlottenborg. En studierejse til Tyskland i 1875 førte ham bl.a. til Berlin, Dresden og München. I perioden 1877–1881 foretog han rejser til Holland, Belgien, Frankrig Spanien og Italien. I sommeren 1882 besøgte han Skagen første gang og vendte derefter tilbage hver sommer. I 1889 giftede han sig med Marie Triepcke, der stammede fra Tyskland, og som fra da af ledsagede ham til Skagen. Ud over portrætterne er det især det impressionistiske friluftsmaleri, der karakteriserer Krøyers maleriske værk. Motiverne fra Skagen strækker sig fra badende børn over arbejdende fiskere til portrætter af hans hustru og af kunstnervenner. Psykisk sygdom krævede flere klinikophold. Krøyer døde i 1909 i Skagen.

Alexander Bastek

Kvinder i haven

Frauen im Garten

1891 | Olie på lærred, 46,5 x 38,5 cm

Når det gælder dyrkelsen af kunsten i Lübeck, har man traditionelt også haft øje for de nordiske naboers kultur. Ser man bort fra Edvard Munchs værker i Museum Behnhaus Drägerhaus’ samling, er værker af skandinaviske kunstnere dog snarere undtagelsen. Så meget des mere bemærkelsesværdig er den tidlige erhvervelse af Krøyers ”Kvinder i haven”, som blev indkøbt af museet på ”Den store nordiske Kunstudstilling” i 1895, og som kunne have dannet grundstenen i en samling også af de danske moderne malere. I dag føjer denne sommerlige scene sig sammen med værker af Liebermann, Corinth, Kuehl eller Linde-Walther ind i rammerne af den europæiske impressionisme.

Krøyer har her malet sin kone Marie og dennes moder, mens de sidder med deres håndarbejde i haven bag fru Bendsens hus i Skagen. Man ser, altså en decideret hverdagsscene, som ville have været fuldkommen utænkelig i det akademiske maleri. Lyset, atmosfæren, sommerdagens flygtige øjeblik – er grundmotiverne i denne maleriske impression. Og alligevel leverer maleriet som klassisk figurbillede fortællestof: Mor og datter er sammen og alligevel hver for sig fordybet i deres arbejde. Liggestolen i forgrunden er tom. Marie har anbragt noget stof og en kurv i den. Man kunne læse det som en henvisning til, at pladsen efter Maries faders død i foråret stadig er ubesat. Trods lyset og farverne er det roen og personernes indadvendthed, der definerer billedets stemning. Sammenligner man med den tyske maler Max Liebermann, kunne man også kalde Krøyers billede en borgerlig version af bondekonerne, der spinder hør.

Alexander Bastek