Otto Diderich Ottesen

Broager 1816–1892 Frederiksberg

Ottesen var en af de mest kendte og fremmeste blomstermalere der var virksomme omkring midten af 1800-tallet. Han stammede fra Broager i Sønderjylland. Som 18-årig kom han i malerlære, og startede samtidig på Kunstakademiet i København. Han blev udlært malersvend, men blev aldrig uddannet fra Kunstakademiet. I stedet fik han råd og vejledning af landskabsmaler J. P. Møller(1783–1854), samtidig med han uddannede sig selv til blomstermaler ved at kopiere ældre blomstermalerier. Han debuterede på Charlottenborgs Forårsudstilling i 1842, hvor hans malerier straks vakte interesse, og blev erhvervet af offentlige samlinger såvel som af private købere. Således købte Bertel Thorvaldsen samme år et af Ottesens malerier til sin samling af samtidskunst, mens det Kongelige Billedgalleri på Christiansborg slot i perioden 1844–1869 købte hele syv af Ottesens værker. I løbet af sin lange karriere nåede han at udstille hele 52 gange på Charlottenborg med ikke mindre end 209 malerier. Han blev også anerkendt for sine billeder og vandt Den Neuhausenske Præmie tre gange. I samtiden var han en kendt og respekteret skikkelse og havde mange, overvejende kvindelige, elever.

Jacob Helbo Jensen

Roser

Rosen

Öl auf Leinwand, 37 x 30,5 cm | Foto: Ole Akhøj

O. D. Ottesen blev af sin samtid anset for at være en af landets fremmeste blomstermalere. I en årrække var han elev på kunstakademiet i København, men han færdiggjorde aldrig sin uddannelse. Således uddannede Ottesen sig mest på egen hånd ved at kopiere hollandske blomsterbilleder fra 1600- og 1700-tallet på det Kongelige Billedgalleri (det nuværende Statens Museum for Kunst), inden han i 1858 selv besøgte Holland. Tilknytningen til de udenlandske mestre ses tydeligt i de visuelle virkemidler i værkerne, der er fulde af detaljerigdom og er stærkt illuderede.

På billedet her ser man således en buket med roser i hvide og lyserøde nuancer. Blomsternes kronblade står fuldt oplyste og fremhæves frem for baggrundens blade, der står i dybgrønne og mørkere toner. Det udefinerbare lys skaber et udtryk, der bliver meget scenografisk.

I værket forener Ottesen således både skønheden og sandheden, med en præcis og detaljeret skildring af blomster i forskellige stadier af udspring, iscenesat så hver blomst tager sig bedst ud. Maleren interesserede sig både for dyrkede og vilde planter. Han havde stor interesse og sans for den enkelte plantes egenart, som han noterede i optegnelser over egne udførte og solgte malerier – det gælder særligt roser som var hans store passion.

Livet igennem nød O.D. Ottesen vældig popularitet, og hele 42 gange udstillede han på den censurerede udstilling på Charlottenborg i København – med i alt 209 værker. I 1874 blev han udnævnt til professor ved akademiet i hovedstaden, og underviste samtidig privat, bl.a. Sophie Henck (1822–1893), der også skulle blive en kyndig blomstermaler. I 1887 blev Ottesen medlem af akademirådet, og han vedblev langt op i alderdommen at udstille og være udøvende kunstner. I dansk kunsthistorisk sammenhæng anses han for at være en af de sidste af de store blomstermalere.

Jacob Helbo Jensen