Olaf Rude

Rakvere, Estland, 1886–1957 Frederiksberg

Ved Olaf Rudes død i 1957 kunne man se tilbage på et virke hvor de nære ting var de fremherskende i kunsten: landskabet udenfor boligen i skiftende vejrmæssige stemninger, opstillinger med krukker og vaser og ikke mindst mennesker. Rude var præget af en stilmæssig mangfoldighed og af forskellige måder at male på. De tidlige værker var prægede af hjemegnen, området Skejten på Lolland.

Den unge Rude kom først i malerlære i Nykøbing Falster (1900–05), derefter på Teknisk Skole i København under Holger Grønvold, og blev senere elev på Kunstnernes Frie Studieskoler (1906–08), hvor han modtog undervisning hos Kristian Zahrtmann (1843–1917) og dernæst hos Johan Rohde (1856–1935). Især venskaberne med William Scharff (1886–1959), Jais Nielsen (1885–1961) Carl Holm (1885–1918) og Axel P Jensen (1885–1972) spillede en stor rolle for Rude. De dannede kunstnersammenslutningen De 13, rejste sammen til Paris i 1911 (Scharff og Jensen), og bidrog gennem efterårsudstillinger i krigsårene til modernismens gennembrud i dansk kunst (Scharff og Jais Nielsen). Rudes senere værker var især inspireret af rejser til bl.a. Assisi, Paris og Bornholm, tre steder der på hver sin måde satte deres præg på Rudes kunstneriske udvikling.

Fleur Wetterholm