Laurit Tuxen

København 1853–1927 København

Maler og billedhugger Lauritz Tuxen blev uddannet ved Kunstakademiet i København (1868–1872) under W. Marstrand (1810–1873) og J. Roed (1808–1888). I 1875–78 gik han i to omgange på Léon Bonnats skole i Paris. Tuxen foretog desuden rejser til England og Bretagne 1875, Paris og Italien 1879–80, Egypten 1889, Palæstina 1891–92, Grækenland, Egypten og Balkan 1913–14, USA 1918, 1923–24 og 1925 samt Island og Grønland i 1921.

Efter studieårene i Paris, blev Tuxen i 1880’erne en af hovedpersonerne i det naturalistiske maleris gennembrud i Danmark. Tuxen fik sit gennembrud på Charlottenborgudstillingen med værket: Susanne i badet, 1879. Hanudførte mange store figurrige kompositioner og valget faldt på ham da en komité, med brygger Carl Jacobesen som formand, ønskede et maleri af den danske kongefamilie: Kongefamilien på Fredensborg 1883–86. Det skulle efterfølgende sætte gang i en omfattende virksomhed ved de europæiske fyrstehoffer i Europa. Udover de store gruppebilleder malede han også mange mindre enkeltportrætter samt landskaber og mariner, især fra Nordfrankrig, Bornholm og Skagen.

Fra 1892 og frem til 1916 besad Tuxen en række af betroede stillinger på Kunstakademiet, ligesom han var med til at stifte og underviste på Kunstnernes Studieskole 1882–1906.

Fleur Wetterholm