Karl Buchholz

Schlossvippach 1849–1889 Oberweimar

Johann Carl Buchholz blev født i Schlossvippach i nærheden af Weimar som søn af en landmand. Efter en uddannelse som malersvend blev han i 1867 optaget på Grossherzoglich-Sächsische Kunstschule i Weimar, hvor han i 1871 blev Theodor Hagens mesterelev. I Weimar blev Buchholz regnet blandt de første tyske malere, som efter forbillede fra den franske Barbizon-skole orienterede sig mod et realistisk friluftsmaleri og malede studier direkte i naturen. Buchholz tilbragte det meste af sit korte liv i Weimar, og hans værk er viet landskabet omkring denne by. Buchholz tog sit liv i 1889.

Alexander Bastek

Windmühle bei Weimar

Vindmølle ved Weimar

1877 | Olie på lærred, 40 x 88,5 cm

Blandt de vigtigste banebrydere for impressionismen i Tyskland regnes kunstnerne fra den såkaldte ”Weimarer Malerschule”. Karl Buchholz blev i 1867 indskrevet ved Den Storhertugelige-Sachsiske Kunstskole i Weimar, som var blevet grundlagt syv år tidligere, og hvis lidet akademiske uddannnelse gav anledning til en særlig blomstring i landskabsmaleriet. Buchholz greb i sit maleri tilbage til tegninger og olieskitser, som han som friluftsmaler havde udfærdiget direkte i naturen. Disse umiddelbare indtryk af landskabet blev så i reglen overført lærredet i atelieret, hvor man holdt fast ved det klassiske tonemaleri – med den laserende påføring af farven på en oftest mørk grundtone.

Alexander Bastek