Jais Nielsen

København 1885–1961 Hellerup

Jais Nielsens uddannelse fulgte samme bane som mange af samtidens kunstnere. Efter at have taget en uddannelse som håndværksmaler fortsatte han via et ophold hos Teknisk Skoles berømte tegnelærer Holger Grønvold (1850–1923) til Kunstnernes Studieskole. Her studerede han under K. Zahrtmann (1843–1917) og senere hos J. Rohde (1856–1935). Nielsen tog til Paris hvor han studerede fra 1911–14. Her blev han blev inspireret af avantgardens bevægelser: kubismen, fauvismen og futurismen, som han tog med sig hjem og brugte som fundament i sin kunst. Det var dog kubismen, der gav den blivende inspiration. Han debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1918, noget der sikrede ham det store gennembrud.

Malerierne hos Nielsen skildrede artister, rejsende og mennesker i bevægelse, præget af kubismen og futurismen og de skilte sig ud fra andet samtidigt dansk maleri. Figurerne skildredes uden naturalismens smålige hensyn til tredimensionalitet og virkelighedsnærhed. Nielsen skildrede desuden landskaber bl.a. fra Bornholm og kirkelig kunst.

Fleur Wetterholm

Afgang!

Abfahrt!

1918 | Olie på lærred, 120 x 101 cm | Foto: Ole Akhøj

Maleriet Afgang! er et ikon, ikke bare i Fuglsang Kunstmuseums samlinger, men i hele den tidlige danske modernisme fra 1900-tallets første årtier. Ikke mange kunstværker i Danmark formår på så enestående vis at omsætte den moderne storbys hektiske stemningtil et visuelt udtryk.

Også i dette billede er tiden en vigtig dimension: det fornemmer man i simultangengivelserne, de modsatrettede dynamiske diagonaler – toget, der bevæger sig indad i billedet, den grønne mand og de røde huse, der bevæger sig udad i billedet. Motivets fokus på tid, stress, fart og bevægelse peger i retning af en meget bogstavelig opfattelse af futurismen, som hyldede bevægelsen samt fremhævede banegården og dens storbyskønhed. Det er moderne tider, og man må have fart på, hvis man skal følge med. Motivet er også præget af den kubisme, som Nielsen oplevede i Paris. Banegårdens rum og inventar er gengivet i et facetteret opbrud uden et sammenhængende rum; måske set som i et forbipasserende tog.

Jacob Helbo Jensen

Selvportræt

Selbstportrait

1916-1917 |Olie på lærred, 151,5 x 85,5 cm | Foto: Ole Akhøj

Årene 1911–1913 tilbragte Jais Nielsen i Paris. Opholdet i dette fransk-internationale miljø fik stor betydning for den unge kunstner, der fandt vældig inspiration i tidens kubistiske strømninger. Efter hjemkomsten til Danmark skulle Nielsen blive et af de fremtrædende navne i kampen om den ”moderne” kunst, der netop i disse år udkæmpedes på Kunstnernes Efterårsudstilling.

Et af de billeder, som Jais Nielsen udstillede, var Selvportræt (1916–1917). Her er de kubistiske elementer tydelige: Han har således udført en nærmest kalejdoskopisk komposition, der fragmenterer virkeligheden i en række afgrænsede selvstændige elementer vekslende mellem rumlige åbninger og mere lukkede flader, hvor vertikale linjer opbryder og forskyder motivet. Man skal således kigge en ekstra gang for at overskue billedet.

Netop denne enkle og forvrængede virkelighed førte til, at den kunstinteresserede læge Carl Julius Salomonsen (1874–1925) i 1919 udgav en pjece under titlen: Smitsomme sindslidelser før og nu med henblik på de nyeste Kunstretninger. Han diagnosticerede de unge kunstnere med en smitsom sindslidelse, hvis markante symptom var en forvrængning og forvanskning af den synlige virkelighed, og dermed også af deres sind.

Jacob Helbo Jensen