Heinrich Eduard Linde-Walther

Lübeck 1868–1939 Lübeck

Hermann Lindes yngre broder hed egentlig Heinrich Eduard Walther Linde. I Berlin tog han senere kunstnernavnet Linde-Walther. Han blev født i 1868 i Lübeck, hvor han voksede op. Oprindelig gik han i faderens fodspor og påbegyndte i Wien en uddannelse som fotograf. 1887–89 virkede han i Kairo som fotograf og kolorist. Derefter bestemte han sig dog for maleriet. 1891–94 studerede han ved akademiet i München og 1895–98 ved Académie Julian i Paris. Studierejser førte ham til Sverige, Nederlandene og Spanien. I 1898 flyttede han til Berlin, hvor han i 1902 blev medlem af secessionen. Gang på gang vendte han tilbage til sin hjemby. Partier fra Lübeck og omegn blev ved siden af portrætter – især af børn – hovedmotiverne i Linde-Walthers værk. Han døde i 1939 i Lübeck.

Alexander Bastek

Die Hartengrube in Lübeck

Die Hartengrube i Lübeck

1900/1903 | Olie på lærred, 71,5 x 91 cm

Ved første blik er Linde-Walthers gadescene et uspektakulært byportræt. Man ser gaden Hartengrube, der strækker sig mellem domkirken og Trave, en typisk gade i det gamle Lübeck med gavlfacader og røde tegltage. Det er figurstaffagen der giver billedet dets liv. Personerne i forgrunden falder straks i øjnene: en mor med sin lille datter. Mens moderen med sænket blik bevæger sig ud af billedet, kigger barnet, som man knap ser mere af end hoved og skulder, direkte på betragteren. Også i billedets mellemgrund ser man forbipasserende, som hverken synes at bemærke omgivelserne eller maleren. Denne gadescene med anonyme forbipasserende bliver brudt af pigen i forgrunden. Hun kigger nysgerrigt ud af billedet, måske en smule ængstelig, men alligevel modig nok til at se direkte på maleren. Dér har kunstneren placeret sig med sit staffeli. Således mødes to beslægtede blikke: den fordomsfri sansning opfattet ved pigens nysgerrige kiggen og malerens kunstneriske blik, der i det upåfaldende gadeforløb har øjnet et motiv, det var værd at gengive. Således har Linde-Walther skabt en moderne byimpression ved hjælp af det uforfalskede blik, som vi genkender fra barnets verden.

Da Linde-Walther udstillede billedet på Berliner Secessionen i 1903, så det anderledes ud (fig.). I stedet for mor og datter havde maleren i første omgang, i forgrunden, placeret en herre med ridepisk og stråhat i hænderne. Dennes skeptiske bliki retning af maleren, der syntes at udtrykke en total mangel på forståelse for, hvorfor man maler under åben himmel, må Linde-Walther at have opfattet som forstyrrende. Han korrigerede billedet og skabte sig i stedet en forbundsfælle i barnet.

Alexander Bastek

Kinder im Fenster

Børn i vinduet

1868-1939 | Olie på lærred, 70 x 58,5 cm

Som portrætmaler var Linde-Walther især værdsat for sine malerier af børn. Udover bestillingsopgaver malede han børn af sin familie eller fra sin vennekreds. Oftest er de fremstillede fastholdt i dagligdags situationer, hvorved børneportrætterne får genreagtige træk. Således synes de tre ikke nærmere identificerede børn spontant sat ind i billedet i en hverdagssituation. De kigger på betragteren ud gennem et åbentstående vindue, hvoraf man ser rammen og endnu en rude. En pige i rød kjole og hårsløjfe har placeret sig centralt i vinduet og billedet, hun støtter højre arm mod vindueskarmen. Hun ser lige så direkte på betragteren som pigen til venstre og drengen til højre for hende; de har begge måttet rykke lidt i baggrunden for at få plads i vinduet. Over deres hoveder ser man ind i huset, hvor en kvinde – måske er det moderen – med sænket blik bærer et fad. Ligesom i billedet ”Hartengrube” (kat. 14) kontrasterer Linde-Walther her den barnlige opmærksomhed og nysgerrighed med den voksnes mangel på deltagelse.

Det klassiske skema for gestaltningen af et maleri som et blik ud gennem et åbent vindue praktiseres her i omvendt retning. Børnene, der ses i vinduet, fremtræder i kraft af vinduesrammen allerede i den ideale ”billedbeskæring”. I betragtning af, hvor levende pigerne og drengen fremtræder, får man indtryk af, at maleren må have ”fundet” motivet spontant. Motivet har dog sine forbilleder. Foruden eksempler på det klassiske portrætmaleri kommer man især til at tænke på det genreagtige billede ”Ung bondekone med tre børn i vinduet”, som wieneren og biedermaiermaleren Ferdinand Georg Waldmüller malede i 1840. Den trompe-l’oeil-effekt, som for Waldmüller er afgørende for billedvirkningen, viger dog hos Linde-Walther til fordel for det spontane og impressionistiske.

Alexander Bastek

Kind im Spielzimmer

Barn i legeværelset

1901 | Olie på lærred, 123 x 93,5 cm

Det klassiske familiebillede som et portræt af de enkelte familiemedlemmer bliver omkring år 1900 i vid udstrækning varetaget af fotografiet. Maleriet koncentrerer sig om de ting, det er bedst til, for eksempel at give en karakteristik af de personer, som afbildes. I den forstand skabte Linde-Walther et indtryksfuldt karakterstudie af en lille pige i legeværelset, som det hedder i billedtitlen. Faktisk er det blot et hjørne mellem spisestue og salon, som barnet har fået til at lege i. Et belæg for at barnets leg nu er en fast integreret bestanddel af familielivet. Alligevel bærer barnet i LindeWalthers billede præg af en vis usikkerhed, nærmest tristhed. Det står alene og er ikke helt fortroligt med den situation at blive iagttaget og portrætteret. Det poserer altså ikke i en portrætsituation, men er indfanget i et helt urepræsentativt moment.

Linde-Walther har sandsynligvis malet billedet i Berlin i påsken 1901. Den portrætterede er Else Gensel, datter af kunsthistorikeren Walther Gensel (1870–1910), som maleren var blevet venner med i Paris i 1898. I 1901 mødtes de igen i Berlin, og Linde-Walther bad Gensel om lov til at male dennes datter. Den dengang fireårige Else mindedes senere, at hun ”af Linde fik lov til at trykke på tuberne […] og fik en påskehare, når [hun] holdt op.” Portrættet af hendes lillesøster på to et halvt, der legede på gulvet foran hende, skal senere være blevet ”kradset væk” af maleren.

Alexander Bastek