Ernst Ludwig Kirchner

Aschaffenburg 1880 –1938 Frauenkirch-Wildboden

Kirchner, der er en af de vigtigste repræsentanter for den tyske ekspressionisme, var som maler autodidakt. Han havde studeret arkitektur i Dresden og München. I 1905 grundlagde han sammen med Fritz Bleyl, Erich Heckel og Karl Schmidt-Rottluff kunstnersammenslutningen die Brücke. I Dresden malede de unge kunstnere primært landskaber og nøgenstudier. I 1911 flyttede Kirchner til Berlin, og storbyen blev et tema ved siden af landskabsmaleriet. Somrene før første verdenskrig (1908 og 1912 til 1914) tilbragte Kirchner på øen Fehmarn, hvor han først og fremmest malede kystlandskabet og skabte mere end 120 malerier. Kirchner meldte sig som frivillig til krigstjeneste under første verdenskrig, men blev hjemsendt i november 1915 efter et nervesammenbrud. I 1918 rejste han til Davos i Schweiz. Det kunstneriske livtag med det højalpine landskab dominerede hans værk i 1920erne og 1930erne. Under nationalsocialismen blev Kirchners kunst erklæret som ”entartet kunst”. Den 15. juni 1938 begik han selvmord i Davos.

Alexander Bastek

Straßenbahn und Eisenbahn

Sporvogn og tog

1914 | Olie på lærred, 71 x 80,2 cm

Malerne i kunstnersammenslutningen die Brücke, som Kirchner var med til at grundlægge i 1905, kom til at sætte et afgørende præg på den tyske ekspressionisme. Efter at de i begyndelsen hovedsageligt havde været optaget af at fremstille den menneskelige figur (nøgenstudier i naturen), vendte de sig mod den moderne storby. I oktober 1911 flyttede Kirchner, ligesom tidligere Karl Schmidt-Rottluff og Erich Heckel, fra Dresden til Berlin. Han lejede et atelier i Durlachstrasse i Wilmersdorf, i samme hus som Pechstein boede i. Senere flyttede han til Körnerstrasse 45 i Steglitz.

I maleriet ”Sporvogn og tog” fastholdt Kirchner udsigten fra sit atelier i Steglitz. Fra sit vindue på femte sal kunne Kirchner se Friedenauer Brücke, hvor der dengang kørte sporvogn. Krydset med jernbanelinjen nedenunder anskueliggør den moderne storbytrafik, som Kirchner først og fremmest viser i sin tekniske dimension, idet han undlader enhver figurstaffage. De fremherskende diagonaler – skråt sete husfacader og trafikårer – tydeliggør både, at der er tale om et udsnit, og samtidig den dynamik, som er forbundet med storbylivet.

I årene mellem 1911 og 1914 bevæger Kirchners værk sig mellem landskabsmotiver og billeder af den moderne storby. Så sent som i 1914 tilbragte han sommeren på Fehmarn, hvor han malede talrige landskabsbilleder. Karakteristisk nok ser man på bagsiden af maleriet” Sporvogn og tog” et fragment af et landskab. Kirchner benyttede altså lærredet til at forkaste landskabet og helt hellige sig den moderne storby som motiv.

Alexander Bastek