Anna E. Munch

København 1876 –1960 Frederiksberg

Anna E. Munchs barndomshjem var samlingssted for kunst, musik og litteratur. Faderen var den norske digter Andreas Munch (1811–1884) og moderen var vokset op på Aalholm slot på Lolland. I årene 1892–1894 boede familien Munch i Italien og Frankrig, og i Paris blev Munch elev af historiemaleren Jean Paul Laurens (1838–1921). Efter hjemkomsten blev hun elev hos Julius Paulsen (1860–1940), hvor portrætterne var i højsædet, og senere blev det hos Joakim Skovgaard (1856–1933) at hun kom til at beskæftige sig med religiøse motiver og freskomaleri. Et vigtigt element i Munchs liv og virke er tilknytningen til Fyn og i særdeleshed Kerteminde. Den udspringer af det livslange venskab med forfatterinden Sophie Breum (1870–1935). I 1911 opførte de her en fælles sommerbolig, og i Kerteminde færdedes de to kvinder hos malerne Johannes Larsen (1867–1961) og Fritz Syberg (1862–1939). Impulserne fra Fynbomaler-miljøet kan herefter spores i hendes motivvalgt og bevågenhed for lys og atmosfære. Hun var en af de første kvinder der arbejdede med kirkekunst, og i 1930’erne og 1940’erne udførte hun en række altertavler til danske kirker. Selv anså hun naturen for at være sin rigeste inspirationskilde, og samspillet mellem mennesker og natur hører til de mest vellykkede værker fra hendes hånd.

Jacob Helbo Jensen