Albert Gottschalk

Stege 1866–1906 Frederiksberg

Albert Gottschalk, blev født i Stege på Møn, da han var ni flyttede familien til København. Som 16-årig kom han i lære som håndværksmaler, men startede samme år, i oktober 1882, i forberedelsesklassen til Kunstakademiet i København. I 1883 blev han privatelev hos Karl Jensen (1851–1933) og Karl Madsen (1855–1938), og fik her impulser fra fransk landskabsmaleri, som det eksempelvis praktiseredes af Barbizonskolens malere. Siden modtog han i årene 1883–1888 undervisning hos P.S. Krøyer (1851–1909) på Kunstnernes Studieskole. Kunstkritikeren Emil Hannover noterede at, trods fortrinlige anlæg manglede Gottschalk energi til at fuldende sine malerier, der forekom ufærdige. Det, der i Gottschalks tidlige år som maler blev betragtet som en svaghed, skulle sidenhen vise sig at være en styrke, og det der gjorde, at hans billeder havde sin helt egen personlige stemning og sanselighed. Til trods for at Gottschalk foretog flere udenlandsrejser bl.a. til Lübeck og Berlin i 1887, Antwerpen, Bruxelles og Paris i 1889 og til Rom i 1904, vedblev han livet igennem at være knyttet til fødebyen og egnene omkring Stege på Møn.

Jacob Helbo Jensen

Huse og stubmølle ved en vej. Fra Kalundborg

Häuser und Bockwindmühle an einem Weg. Bei Kalundborg

1888 | Olie på lærred, 27 x 52 cm | Foto: Ole Akhøj

Albert Gottschalks landskaber er som oftest mennesketomme, domineret af natur med enkelte arkitektoniske elementer. I hans billeder ser man himmelstræbende kirketårne og spir, ensomme stubmøller, træer og alléer – det er kulturlandskabet i kombination med marker og den høje himmel. Som oftest var Gottschalks værker beskedne i både format og gennembearbejdning, og han skildrede hverken den moderne storby eller monumentale, romantiske og indholdsladede sider af landskabet. Tværtimod var det ofte byens randområder, såkaldte banlieues, der dannede det topografiske grundlag for motivvalget. Det er den arketypiske danske provins, skildret med en emotionel distance, hvor den kunstneriske skabelsesproces er i fokus frem for den eksakte gengivelse af motivet. Selvom billederne har friluftskarakter og er i skitseformat med hurtigt penselarbejde, er maleren ikke rendyrket impressionist, og dyrker ikke deres optiske undersøgelser af forholdet mellem lys og skygge, reflekser og farvede skygger, formopløsende modlys og flimrende solpletter. Men lig impressionisterne malede han altid ude i samklang med lys og vejr, og holdt af overgangene i vejrliget og mellem årstiderne. Han var kendt for sine gråvejrsstemninger, selv i de billeder hvor himlen tilsyneladende er blå. I billedet her antydes solstrejfene da også blot, og slagskyggerne er ganske umarkante.

Gottschalk hentede bl.a. sin inspiration fra den ældre nederlandske kunst, og således kopierede han i sin korte tid som studerende på kunstakademiet i København Jan van Goyens (1596–1656) Prospekt fra Arnhem (1646) i 1882. Også her var det udstrakte landskab i fokus med byens arkitektoniske dele, der rager op som vertikale markører og fikspunkter.

Jacob Helbo Jensen

Udsigt over Stege

Blick auf Stege

1895 | Olie på lærred, 20 x 35,5 cm | Foto: Ole Akhøj

Albert Gottschalk blev født i Stege i 1866. Til trods for at han kun tilbragte sin halve barndom på Møn, var han livet igennem knyttet til egnen. Specielt hovedbyen og købstaden Stege blev et motiv, han vedblev at vende tilbage til. Igen og igen skildrede Gottschalk byen med dens veje, bygninger og provinsielle gadeliv, men han var også optaget af byens placering i forhold til det omgivende landskab med markerne og Noret, hvilket kommer tydeligt til udtryk i billedet her. I flere af sine billeder fandt maleren sin inspiration netop i provinsens oversete og ydmyge randområder, hvor by og land løber sammen. Ofte var Gottschalks billeder beskedne i format og gennemarbejdning, hvilket gjorde, at de forekom ufærdige. Det var den kunstneriske skabelsesproces frem for den eksakte gengivelse af motivet, der var omdrejningspunktet for ham som kunstner.

På billedet ses den store købstadskirke, Sct. Hans Kirke, hvis tårn altid har været et vartegn for byen. I Gottschalks pastose og skitseagtige penselstrøg rager kirketårnet op over byen sammen med sukkerfabrikkens skorsten, hvis sorte røg blander sig med himlens hvide skyer. Tilsammen tegner de to bygninger byen Steges skyline. I kirken, der har spor tilbage til 1200-tallet, og fabrikken, der stammer fra 1880’erne, finder man således bevidstheden om købstadens historiske og moderne industrielle dimension sammenfattet i ét lille billede.

Jacob Helbo Jensen