10.000 år på tværs af Østersøen – Hvad betyder grænser?

Østersøen. Havet der grænser op til frodige kyster i det nordlige Europa, og som i stenalderen var befolket med jægere og samlere. Men havet var ikke en barriere ikke en grænse. Det var en transport- og kommunikationsvej. I lang tid var havniveauet meget lavere end i dag, så det var et andet landskab. Landbruget var – som brug af ild – en af de vigtigste forandringer i menneskehedens historie. En teknologi, der krydsede havet.

10.000 år på tværs af Østersøen – Grænser mellem liv og død

Overalt i Danmark, Nordtyskland, Polen – ja, selv så langt mod vest som Irland og syd som Frankrig, ser man monumentale stengrave, megalitterne. Det var Tragtbægerkulturens mest iøjnefaldende kendetegn, porten til de døde.

Den kulturelle ændring for 6000 år siden medførte en forandring i dagliglivet. Det betød nye teknikker til at skaffe mad og drive husholdning. Men det skabte også en anden tilknytning til stedet. En tilknytning, der gjorde de døde til en del af den synlige livsverden.

10.000 år på tværs af Østersøen – Grænser opstår

For 1.000 år siden var de grænser omkring Østersøen, som vi kender i dag i deres vorden. Kystlandskabet satte scenen for den internationale handel imens magthaverne kæmpede om Østersøen. Færdslen til vands var vigtigere end færdslen til lands. En rejsende kunne med varer, dyr og værdier på en enkelt dag til søs tilbagelægge, hvad der svarede til mange dages rejse over land. Havet var fortidens motorveje.

10.000 år på tværs af Østersøen – Grænser, der definerer os

På tværs af Østersøen opstod der grupper med magt. Konger og fyrster, bisper og fogeder indgik i et komplekst netværk af relationer. Hvor der før havde været fri bevægelse, begyndte der med tiden at opstå grænser. Grænser, der definerede, hvor den enes magt og ret begyndte og hvor den andens ophørte.

10.000 år på tværs af Østersøen – Grænser?

Herregårdene på tværs af Østersøen. En vigtig drivkraft for kulturel og materiel udvikling i regionen. En udvikling, som efterhånden blev mere og mere globaliseret.

I den globaliserede verden spillede sukkeret en af hovedrollerne. Og i Østersøregionen blev sukkerets rolle kun vigtigere og vigtigere efterhånden som århundrederne gik.

Knud Lavard

Sct. Bendts og Knud Lavard. Mordet på Knud i Haraldsted Skov og Valdemar den Stores kampagne for at sin far helgenkåret.  Knud Lavard med helgenkult i Ringsted kirke. Knud Lavard havde en 3-dobbeltrolle som dansk grænsejarl, saksisk vasal og slavisk (vendisk) knees over Vagrien – inkl. Oldenburg, hvor den tidligste slaviske kirke fra 900-årene er udgravet.

Frivillige på museer

Museer er generelt afhængige af frivillige til at udføre en række opgaver og arrangementer (f.eks. reenactment events) samt forskellige tjenester og til at styrke opmærksomheden fra offentligheden. Der findes en lang række frivillige, der lidenskabeligt støtter museer uden at blive betalt. I Nordmus projektet mødte danske frivillige fra Museum Vestsjælland og tyske frivillige fra Oldenburger Wallmuseum hinanden.