Opstillinger og blomsterbilleder

Opstillingen (fransk: nature morte, tysk: Stilleben) er ganske enkelt et billede af opstillede genstande. Genren, som kendtes allerede i antikken, fik sin storhedstid i Nederlandene i 1600-tallet og er således et klassisk motiv i kunsthistorien. I sidste halvdel af 1800-tallet og frem til midten af 1900-tallet fik opstillingen på ny en opblomstring inden for malerkunsten.

Nye generationer af kunstnere begyndte igen at dyrke motivet, som de brugte som udgangspunkt for eksperimenter med form, farve og udtryk. Disse nye impulser kom i høj grad fra den franske avantgarde, og at både danske og tyske kunstnere har orienteret sig mod den parisiske kunstscene ses især tydeligt hos Olaf Rude og August Macke, hvis Komposition II. Nature morte med franskbrød og Stilleben med hjortepude viser tydelig inspiration fra henholdsvis Pablo Picasso (1881-1974) og Henri Matisse (1869-1954).

Blomsterbilledet er en af opstillingens mange populære underformer, og dyrkedes i slutningen af 1800-tallet især af de kvindelige kunstnere, der i dette motiv fandt et ukontroversielt emne, der knyttede sig til det nære og hjemlige. Efter århundredeskiftet skulle dette konventionelle emne blive omsat til billeder, der, som det ses hos Lovis Corinths Stilleben med roser, syrener og påskeliljer og Susette Holtens Opstilling med roser, fuldt ud forholder sig til moderne malerisk udfoldelse.