Viggo Johansen

København 1851–1935 København

I perioden1868–1875 studerede Viggo Johansen på Kunstakademiet i København, som han dog forlod uden afgangseksamen i 1875. Tidligt malede han i Hornbæk, hvilket gav sig udslag i nogle realistiske motiver af fiskermiljøet fra Nordsjællands kyst. i 1875 tog Johansen for første gang til Skagen. Heroppe mødte han endvidere sin fremtidige hustru Martha Møller, som han giftede sig med i 1880. I Skagen var det især landskabet og lokalbefolkningen han skildrede . På en rejse til Paris i 1885 stiftede Johansen desuden bekendtskab med impressionisterne, hvor især Claude Monet (1840–1926) gjorde indtryk på ham. I 1890 bosatte han sig fast i København og her malede han hovedsageligt figurer i interiører.

Arbejdet med undervisning fyldte meget i Viggo Johansens karriere. I begyndelsen af 1880’erne underviste han på Kunstnernes Studieskole, og i 1888 blev han lærer på den nyoprettede Kvindeskole på Kunstakademiet. Fra 1906 og frem til 1920 virkede han som professor på Kunstakademiet.

Jacob Helbo Jensen