Max Liebermann

Berlin 1847–1935 Berlin

Max Liebermann blev født i Berlin i 1847 som næstældste søn af en jødisk tekstilfabrikant. Fra 1857 boede familien i et palæ på Pariser Platz, lige ved siden af Brandenburger Tor. Liebermann modtog allerede malerundervisning i sin skoletid, og i 1868 begyndte han at studere ved Grossherzoglich-Sächsische Kunstschule i Weimar. Under en studierejse til Düsseldorf så Liebermann Mihály Munkácsys maleri Linnedplukkerskerne, der inspirerede ham til hans første hovedværk Gåseplukkerskerne. I 1873 rejste Liebermann til Paris for at studere moderne fransk maleri. Her lærte han frem for alt Barbizon-malerne at kende, som han kom til at sætte stor pris på. I de følgende år rejste Liebermann flere gange til Holland, hvor han fandt sine billedtemaer i de gamle nederlandske mestre og i de hollandske motiver. I 1892 blev Liebermann medlem af kunstnersammenslutningen De XI – en forening af elleve kunstnere som stod i opposition til Akademiets konservative kunstsyn. I 1898 var han blandt stifterne af Berliner Secessionen, som han blev præsident for i 1899. Fra først at have været naturalist udviklede Liebermann sig til at blive en af de vigtigste tyske impressionister. Fra 1915 begyndte han i talrige malerier at male sin have ved Wannsee. I 1920 blev Liebermann præsident for Akademie der Künste og i 1927 æresborger i Berlin. Efter nationalsocialisternes magtovertagelse blev mange af hans billeder fjernet fra de offentlige samlinger, og Liebermann trak sig tilbage fra offentligheden. I 1935 døde han i sit hus ved Brandenburger Tor.

Alexander Bastek