L. A. Ring

Ring 1854–1933 Roskilde

Laurits Andersen blev født på landet, hvilket han aldrig glemte. Således tog han ikke alene navn efter fødebyen Ring der ligger på Sydsjælland, han tog også landbefolkningens vilkår på sig som sin skæbne. Ring distancerede sig aldrig fra sin ydmyge oprindelse, men gjorde den tværtimod til et altdominerende tema i sin kunst. Som barn viste Ring ingen anlæg for kunsten, og fra familiens side var der heller ingen ambitioner i den retning, og først senere skulle længslen efter kunsten spire i tømrersønnen. Efter konfirmationen i 1869 kom Ring i lære som håndværkmaler, indtil han i 1874 startede på Kunstakademiet i København. Her blev han undervist af portræt- og folkelivsmaleren Frederik Vermehren (1823–1910) og historiemaleren Niels Simonsen (1807–1885), men deres strengt akademiske undervisning levede ikke op til Rings forventninger, og efter tre år forlod han akademiet. Ring debuterede på Kunstakademiets årlige udstilling Charlottenborg-udstillingen i 1882. De følgende år kæmpede Ring med at styrke sine tekniske færdigheder inden gennembruddet i 1884. Ring dyrkede i sit maleri den sociale indignation, men han blev aldrig propagandist, det var gennem registreringens præcision, at han kunne skildre specielt landbobefolkningens svære kår. I enkelte værker træder symbolismen frem, og inspireret af François Millet (1814–1875) skildrer han bønder der sår og høster. Ring hører desuden til en af de betydeligste danske landskabsmalere, med traditioner der går tilbage til Guldalderen.

Jacob Helbo Jensen