Ernst Ludwig Kirchner

Aschaffenburg 1880 –1938 Frauenkirch-Wildboden

Kirchner, der er en af de vigtigste repræsentanter for den tyske ekspressionisme, var som maler autodidakt. Han havde studeret arkitektur i Dresden og München. I 1905 grundlagde han sammen med Fritz Bleyl, Erich Heckel og Karl Schmidt-Rottluff kunstnersammenslutningen die Brücke. I Dresden malede de unge kunstnere primært landskaber og nøgenstudier. I 1911 flyttede Kirchner til Berlin, og storbyen blev et tema ved siden af landskabsmaleriet. Somrene før første verdenskrig (1908 og 1912 til 1914) tilbragte Kirchner på øen Fehmarn, hvor han først og fremmest malede kystlandskabet og skabte mere end 120 malerier. Kirchner meldte sig som frivillig til krigstjeneste under første verdenskrig, men blev hjemsendt i november 1915 efter et nervesammenbrud. I 1918 rejste han til Davos i Schweiz. Det kunstneriske livtag med det højalpine landskab dominerede hans værk i 1920erne og 1930erne. Under nationalsocialismen blev Kirchners kunst erklæret som ”entartet kunst”. Den 15. juni 1938 begik han selvmord i Davos.

Alexander Bastek