Sophie Henck: Blomstrende æblegren

Blühender Apfelzweig

1868 | Olie på lærred, 23,5 x 31,5 cm | Foto: Ole Akhøj

Sophie Ernestine Henck blev født i København i 1822. Den første undervisning i blomstermaleri modtog hun af den kendte blomstermaler I.L. Jensen (1800–1856), og senere tog hun lektioner hos O. D. Ottesen (1816–1892). Som 26-årig havde hun sit første udlandsophold i Dresden. Som led i undervisningen kopierede hun de gamle mestre, bl.a. et blomsterbillede af Jan van Huysum (1682–1749) der i 1843 var blevet indkøbt til Det Kongelige Billedgalleri (Statens Museum for Kunst).

Kendskabet til Hencks liv og værk er begrænset, men hendes billeder er rent motivisk traditionelt opbygget med tydelige referencer til 1600-tallets hollandske blomstermaleri. Undervisningen hos Ottesen har dog også inspireret hende, hvilket ses netop her i Blomstrende æblegren, hvor hun med botanisk realisme går helt tæt på og lader æblegrenen fylde hele fladen. Blomsterne gengives i forskellige stadier; fra knop til den fuldt udsprungne blomst, der stråler i sin skønhed, til den afblomstrede og afpillede vækst, hvor kun de tørre støvdragere står tilbage – måske et billede på livets gang og forgængelighed.

Ligeså populære blomsterbilleder har været hos publikum, ligeså ringeagtede har de været blandt akademiets mænd. Således var det at male blomster den laveste beskæftigelse i det billekunstneriske hierarki, idet motivet ganske vist var nydeligt, men uden idealitet. Blomstermaleri er blevet affærdiget som en kvindelig beskæftigelse og et citat fra det franske Gazette des Beaux-Arts i 1860 lyder således: ”… Ladde geniale mænd udkaste store arkitektoniske projekter, monumentale skulpturer og ophøjede former for maleri, kort sagt lad manden beskæftige sig med alt det, der har med stor kunst at gøre. Lad kvinden beskæftige sig med den slags kunst hun altid har foretrukket… blomstermaleriet, disse undere af ynde og friskhed som alene kan konkurrere med kvindens egen ynde og friskhed.”

Jacob Helbo Jensen