Hans Olde: Im Sonnenschein

I solskin

1892 | Olie på lærred, 70 x 56 cm

Hans Olde var blandt de første kunstnere i Tyskland, som helt og holdent vendte sig mod impressionismen. Som søn af en landmand afsluttede han først en landbrugsuddannelse, inden han fra 1879 til 1884 studerede kunst ved Kunstakademiet i München. Under ophold i Paris (1886, 1888 og 1891) kom han i kontakt med det moderne friluftsmaleri, især Monets værk. I juni 1892 flyttede Olde ind på det fædrene gods Seekamp i nærheden af Kiel, hvor maleriet ”I solskin” blev til. Det er sandsynligvis hans kone Margarethe, der er portrætteret med sønnen Joachim på armen, mens hun i strålende solskin står på marken og taler med en bonde.

Når det gjaldt lys- og vejrstemninger, samt den steds- og tidsspecifikke atmosfære, bød naturen på alle tænkelige forlæg for kunstneren: både de lysende farver i den strålende sol og skyernes bevægelser på himlen. Plain-air-maleriet, det at male under åben himmel, åbnede adgang til nye lys- og farveoplevelser, som blev fastholdt på lærredet. Omkring 1892 forsøgte Hans Olde sig også med pointilismen, en teknik hvor farverne afsættes ublandet ved siden af hinanden. Dermed søgte han i det foreliggende billede at finde et malerisk modsvar til det sitrende farvespil i solskinnet. Fremstillingen af det strålende sollys, som han især lægger på mor-barn-gruppen, accentuerer Olde også ved at inddrage det direkte modstykke – skyggerne på bonden – i billedet.

Alexander Bastek