Gotthardt Kuehl: Lübecker Waisenhaus

Vajsenhuset i Lübeck

1894 | Olie på lærred, 87 x 131 cm

Mens Max Liebermann i 1876 første gang havde benyttet vajsenhuset som motiv, kunne Gotthardt Kuehl nogle år senere studere samme motiv i sin fødeby. Vajsenhuset i Lübeck, der blev grundlagt i 1546/47, er blandt de ældste i Tyskland. Da Gotthardt Kuehl i 1894 malede den store sal med læsende og legende børn, havde vajsenhuset fundet sin endelige plads i nærheden af domkirken (på hjørnet af Domkirchhof og Fegefeuer). Kuehl præsenterer vajsenhuset som et fællesskab, som et sted hvor børn vokser op, hvor de lærer, og hvor de kan udfolde sig. Børnene læser eller laver forskellige slags håndarbejde, de leger, skriver eller tegner. De kan bevæge sig frit og, som man kan se i baggrunden, i et ubevogtet øjeblik klatre op på det store dieleskab. Derudover er fællessalen udstyret med billeder, mens værktøjsvæggen i baggrunden tyder på håndværksmæssigt arbejde og uddannelse. De er alle individuelt beskæftigede, og vajsenhusdragten – pigernes røde kjoler og blå forklæder og drengenes blå dragter – forbinder dem i et fællesskab.

I mange af Kuehls malerier kan man udskille detaljer, der sagtens kunne fungere som selvstændige billeder. I vajsenhuset er det udover enkelte personer især blomster-stillebenet forrest til højre og kigget gennem døren bagest til venstre. Den flugtlinje, som langs bordene forskyder sig ekstremt ind i billedets dybde, forbinder alle disse enkeltmotiver til et harmonisk hele, som på én og samme tid udtrykker både ro og dynamik.

Alexander Bastek