Albert Gottschalk: Huse og stubmølle ved en vej. Fra Kalundborg

Häuser und Bockwindmühle an einem Weg. Bei Kalundborg

1888 | Olie på lærred, 27 x 52 cm | Foto: Ole Akhøj

Albert Gottschalks landskaber er som oftest mennesketomme, domineret af natur med enkelte arkitektoniske elementer. I hans billeder ser man himmelstræbende kirketårne og spir, ensomme stubmøller, træer og alléer – det er kulturlandskabet i kombination med marker og den høje himmel. Som oftest var Gottschalks værker beskedne i både format og gennembearbejdning, og han skildrede hverken den moderne storby eller monumentale, romantiske og indholdsladede sider af landskabet. Tværtimod var det ofte byens randområder, såkaldte banlieues, der dannede det topografiske grundlag for motivvalget. Det er den arketypiske danske provins, skildret med en emotionel distance, hvor den kunstneriske skabelsesproces er i fokus frem for den eksakte gengivelse af motivet. Selvom billederne har friluftskarakter og er i skitseformat med hurtigt penselarbejde, er maleren ikke rendyrket impressionist, og dyrker ikke deres optiske undersøgelser af forholdet mellem lys og skygge, reflekser og farvede skygger, formopløsende modlys og flimrende solpletter. Men lig impressionisterne malede han altid ude i samklang med lys og vejr, og holdt af overgangene i vejrliget og mellem årstiderne. Han var kendt for sine gråvejrsstemninger, selv i de billeder hvor himlen tilsyneladende er blå. I billedet her antydes solstrejfene da også blot, og slagskyggerne er ganske umarkante.

Gottschalk hentede bl.a. sin inspiration fra den ældre nederlandske kunst, og således kopierede han i sin korte tid som studerende på kunstakademiet i København Jan van Goyens (1596–1656) Prospekt fra Arnhem (1646) i 1882. Også her var det udstrakte landskab i fokus med byens arkitektoniske dele, der rager op som vertikale markører og fikspunkter.

Jacob Helbo Jensen