I maj 2020 fyldte det europæiske Hansemuseum fem år. En anledning til at kigge tilbage på museets succeshistorie. Fejringen fandt sted digitalt – med online-formater og digitale tilbudFra august viser det yngste af Lübecks museer en særudstilling i anledning af et stort jubilæum. Fejringen af 650 året for Stralsundfreden. I anledning af jubilæet udstilles fredsslutningens originaldokumenter. 

Siden forbundskansler Angela Merkel åbnede det europæiske Hansemuseum i maj 2015 har det Europæiske Hansemuseum fortalt handelsforbundets historie i udstillingerne. På fem års fødselsdagen åbnes nu digitale indgange til historien, for eksempel med live-rundvisninger sammen med udenlandske museer (se oversigten www.hansemuseum.eu/museumsbesuch). Med over 100.000 årlige besøgende er udstillingen ved Trave en af de mest populære lokale destinationer. 

Museet kan se tilbage på succeser, der rækker ud over besøgstallene. 2017 vandt museet DAM prisen fra det tyske Arkitekturmuseum (Deutsche Architekturmuseum) for samspillet mellem bygningen i byen, forskning, nybyggeri, ombygning og interiør. Rumlig iscenesættelse giver mulighed for at genopleve hverdagen på Hansaens kontorer, og forskellige kabinetter giver forskellige indblik i andre hansestæder. Til museet hører også det fredede Burgkloster, en café og restaurant samt en terrasse med kig ud over havnen. Vekslende særudstillinger sætter fokus på aktuelle emner og forskningsprojekter. Dermed understreges Lübecks mangefacetterede historie og det internationale udsyn mod nord – samtidig er det det ideelle udgangspunkt for at gå på opdagelse i hansestaden. 

Piratudstillingen forlænges 

Den nuværende (siden efterår 2019) særudstilling „Störtebeker & Konsorten – Piraten der Hansezeit?“  er aktuelt blevet forlænget til 26. juli 2020. Den behandler pirateri i Nord- og Østersø fra det 14. til det 16. århundrede sat i relief i forhold til nutidens pirateri.  

Baseret på individuelle skæbner stilles spørgsmål til vores billede af sørøvere og fribyttere. Eksisterede Störtebeker eller Fetaljebrødre i virkeligheden? Hvem var Klaus Kniphoff, Bartholomäus Voet, Pothorst og Pining? Udstillingen skulle være lukket ned i april, og mange ville derfor ikke have haft mulighed for at se den på grund af Covid-19 nedlukningen. Med venlig forståelse fra udlånernes side, kan kurator og museets ledelse nu bekræfte forlængelsen indtil juli. 

Stralsundfreden“ kommer til Lübeck 

Det Europæiske Hanseatiske Museum forventes at åbne en lille særudstilling om et vigtigt kapitel i Nordeuropæisk historie i slutningen af august:  650-årsdagen for Stralsundfreden udstilles de originale dokumenter fra den fredsaftale, der blev indgået i Stralsund. Fredstraktaten afsluttede de væbnede konflikter mellem den danske kong Valdemar Atterdag og hansestæderne i 1370. Med den lille særudstilling i Lübeck forlader dokumenterne Hansestad Stralsunds stadsarkiv for første gang i tredive år.