MOOCs

MOOC betyder Massive Open Online Course. Meld dig til og deltag i vores MOOCs. Det drejer sig om åbne, gratis videokurser, som alle kan følge hvor som helst og når som helst.

Indtil videre har vi udviklet nedenstående kurser til dig og lagt dem online:

 Dansk-tyske kulturlandskaber

Hvad kan du forvente af dette kursus?

Kulturlandskaber udgør menneske- og naturskabte kulturprodukter, som svarer til de værker, som nævnes i Overenskomstens artikel 1. De udgør eksempler på udviklingen af menneskelige samfund og bosættelser, som i tidens løb er blevet til under indflydelse af de fysiske begrænsninger og/eller muligheder fra det naturlige miljø, og som er skabt ved ydre og indre kræfter på samfundet, økonomien og kulturen.” (UNESCO)

I dette kursus opererer vi således med en bred definition af kulturlandskaber som landskabsmæssige steder, der helt tydeligt er blevet præget og forandret af mennesket. Vores definition indbefatter by og land, i form af arkitektur og landbrug, såvel som menneskeskabte artefakter. Det være sig objekter som stenøkser eller runesten. Desuden inddrager vi også immaterielle kulturprodukter såsom regionens sagn og traditioner.

Hvad kan du lære på dette kursus?
I dette område, hvor Danmark og Tyskland møder hinanden, er vi vant til den tætte kontakt der er mellem landene i dag, hvor der er jernbane, broer, motorveje og færger, der kobler landende sammen, og snart vil der også være en tunnel. Men historien viser, at der altid har været en tæt kontakt i denne region, som omfatter det nordlige Tyskland og det sydlige Danmark. Mange ideer fra det europæiske fastland har bredt sig op igennem regionen, ligesom dansk kultur har spredt sig sydpå.

Kurset er en introduktion til den fælles kulturhistorie for Slesvig-Holsten og det sydlige Danmark. Du vil blive introduceret til:

  • kulturhistorien i regionen fra stenalderen op til nutiden
  • arkitektur i regionen
  • seværdigheder i regionen
  • danske og tyske kulturforskelle

Registrer nu! 

 1920 – Folkeafstemningerne

Hvad kan du forvente af dette kursus?

Kurset omhandler folkeafstemningerne i Slesvig den 10. februar og den 14. marts 1920. På baggrund af disse blev den nuværende dansk-tyske grænse etableret. Samtidig opstod der to mindretal – et dansk i Sydslesvig og et tysk i Nordslesvig.

Folkeafstemningerne var i de efterfølgende årtier ikke helt uproblematiske. Alligevel opstod der på grund af folkeafstemningerne en stabil grænse, som var varet helt frem til i dag, og som blev forudsætningen for et venskabeligt naboforhold mellem Danmark og Tyskland. Kurset beskæftiger sig derfor med de begivenheder, som har haft en afgørende betydning for det tysk-danske grænseland, og som langt hen ad vejen også har haft stor betydning for nutiden.

Hvad kan du lære på dette kursus?

Kurset henvender sig til alle, som interesserer sig for Slesvig-Holstens historie i spændingsfeltet mellem de nationale bevægelser. I det 19. århundrede opstod sådanne spændinger på grund af en stigende national bevidsthed i forbindelse med liberale krav om repræsentative statsforfatninger. Denne baggrund og det 19. århundredes konflikter gennemgås i det første kapitel.

Først i begyndelsen af det 20. århundrede opstod ideen om folkets selvbestemmelse, og som et resultat af fredsforhandlingerne i Versailles i forbindelse med afslutningen af Første Verdenskrig blev det i 1920 vedtaget at gennemføre en folkeafstemning i to zoner med det formål at etablere en ny grænse som en territorial løsning for delingen af Slesvig.

Kurset beskriver vejen frem mod beslutningen og selve grænsedragningen. Det beskriver de løsninger, som i de efterfølgende årtier ikke var helt uproblematiske. Deltagerne vil komme til at arbejde med et alsidigt materiale og med forskellige typer af opgaver. Eksempelvis bliver følgende spørgsmål gennemgået: Hvordan var reglerne for selve folkeafstemningen? Hvorledes blev propagandaen udformet på begge sider? Hvad var resultatet og hvordan blev det opfattet?

Registrer nu! 

 Dansk-tysk kunsthistorie

Hvad kan du forvente af dette kursus?

Vi sammenligner eksempler på tysk og dansk landskabsmaleri og beskæftiger os med de karakteristiske træk ved den tyske romantik og “Københavnerskolen” i den såkaldte Guldalderkunst. Mens de tyske romantiske malere som for eksempel Caspar David Friedrich ofte udtrykte et religiøst budskab i deres landskabsmalerier og behandlede individets eksistentielle situation, søgte malerne fra “Københavnerskolen” den umiddelbare gengivelse af det sete landskab i sin helhed såvel som i dets mindste bestanddele. Fra og med 1830’erne blev landskabsmaleriet centrum for den politiske debat på grund af konflikterne mellem de tysk- og de dansksindede. Landskabsbilleder blev ikke længere udelukkende vurderet i et æstetisk perspektiv, men blev betragtet som politiske udsagn. Påvirket af ideen om at landskabet præger et lands nationale karakter, blev landskabsbilleder af staten og kunstkritikken erklæret som et værktøj til national/nationalistisk opdragelse. For eksempel rettedes en særlig opmærksomhed mod billeder, der skildrer landskabelige særpræg, såsom hederne eller moserne i Jylland eller de historiske monumenter (som oldtidsgrave eller “stendysserne”).

Overførslen af de politiske kontroverser til billedkunstens område vanskeliggjorde i stigende grad tysk- og dansksindede kunstneres fælles liv og arbejde. I spændingsfeltet mellem dansk- og tyskhed måtte holstenske og nordtyske kunstnere, der boede i Danmark, beslutte sig for en national side. Det var først i anden halvdel af det 20. århundrede, at den transnationale historie om den tysk-danske kunst i det 19. århundrede blev anerkendt igen.

 

Hvad kan du lære på dette kursus?

  • Du får et overblik over “guldalderen” i dansk billedkunst.
  • Du lærer om grundtrækkene i den tyske kunst i romantikken.
  • Du bliver bekendt med, hvilken betydning landskabsmaleriet fik under de nationale spændinger mellem hertugdømmerne Schleswig og Holstein og Danmark.
  • Du lærer, hvordan ideen om det “nationale landskab” blev udviklet, og hvilke konsekvenser det havde for opfattelsen af landskab.
  • Du lærer, hvordan kunstnernes liv ændrede sig som følge af den politiske indflydelse på kunsten.

Registrer nu! 

 Frivillige på museer

Hvad kan du forvente af dette kursus?

Museer er generelt afhængige af frivillige til at udføre en række opgaver og arrangementer (f.eks. reenactment events) samt forskellige tjenester og til at styrke opmærksomheden fra offentligheden. På den anden side findes der frivillige, der lidenskabeligt støtter museer uden at blive betalt. Begge grupper er vigtige og kan have gavn af hinanden. Ikke desto mindre kan samarbejdet indebære nogle udfordringer. 
Formålet med dette kursus er at give et indblik i mulighederne og udfordringerne i forbindelse med frivillige på tyske og danske museer.

  • Hvordan kan frivillige medarbejdere bidrage til kulturarven?
  • Hvilke motiver har museerne og de frivillige?
  • Hvordan er det at være frivillig?
  • Hvad er perspektiverne for dette område?

Det er nogle af de spørgsmål, som dette kursus forsøger at besvare. Et mål er at levere værktøjer, som inspirerer til at overveje samarbejdet mellem de to grupper. Et andet vigtigt mål er at reflektere over din egen rolle og dele dine tanker med andre deltagere i kurset.

 

Hvad kan du lære på dette kursus?

  • Du vil lære, hvad der motiverer frivillige medarbejdere til at engagere sig, og hvordan deres dagligdag forløber.
  • Du vil lære, hvad der motiverer museer til at arbejde med frivillige, og hvordan deres tilgang til forskellige emner er.
  • Du vil stifte bekendtskab med fremtidsperspektiverne for arbejdet med frivillige.
  • Du vil erfare, hvilke muligheder og udfordringer samarbejdet indebærer.
  • Dette kursus byder på en blanding af personlige eksempler fra Danmark og Tyskland samt fakta fra interviews i begge lande.
  • Du kan diskutere med andre frivillige og fuldtidsansatte fra museer og udveksle personlige erfaringer med dem.

Registrer nu!